Sådan genkender du et falsk Pokémonkort på bagsiden

Alle Pokémonkort på samme sprog har den samme bagside. Der kan dog være små, næsten usynlige forskelle mellem serierne, og japanske bagsider ser anderledes ud end engelske. Bagsiden er et rigtig godt sted at starte, når du skal tjekke et kort. Du behøver ikke en scanning af netop det kort — et hvilket som helst ægte kort på samme sprog dur som reference, og et fra samme sæt er endnu bedre.

Forfalskere ved godt, at købere kigger på forsiden, så det er der, arbejdet bliver lagt: illustrationen, holoet, skrifttyperne, mønsteret. Bagsiden er ofte trykt dårligt og med det forkerte blæk — den ser billig, blank og overmættet ud. Farverne skrider, de fine detaljer mangler, og det hele ser en anelse fladt ud. Tit kigger du bare på kortet og fornemmer, at noget er galt.

Denne guide handler kun om bagsiden af Pokémonkort. Andre spil kigger vi på i kommende indlæg. Forsiden tager vi i vores ægthedsguide til Base Set. En enkelt advarsel, før du går i gang: telefonkameraer og lys ændrer farver voldsomt, så bedøm aldrig en bagside ud fra ét enkelt annoncefoto. Læg kortet ved siden af et, du ved er ægte, i det samme lys, og sammenlign. To ægte kort kan også afvige en smule i farven, og det er helt normalt. Selv officielle kort kan være fejltrykt eller skåret skævt.

Engelske kort: den blå hvirvel

En ægte engelsk bagside har en dyb marineblå ramme. Inde i den ligger en hvirvel af skyer, der blander mørke marineblå skygger med klart hvidt, og der er masser af fine detaljer i den. Poké Ball i midten er ren rød foroven, med et sort bånd, en gråhvid bund og et skarpt højlys på knappen. “Pokémon”-logoet er gyldengult med en blå kontur og et lille TM ved siden af. Alt er skarpt — bogstaverne, båndet, højlyset.

Her er, hvad der går galt på forfalskningerne.

1. Rammens farve. Det mest almindelige tegn. En ægte ramme er marineblå. Forfalskninger går én af to veje: et lilla skær, eller en ramme, der er for klar — en elektrisk blå, der ser ud, som om den lyser bagfra. Ingen af delene er rigtige.

2. Udvasket hvirvel. En ægte hvirvel har skygger, partier af mørk marineblå mellem det hvide. På mange forfalskninger er de skygger væk, og hvirvlen ser bleg og flad ud, som om nogen har skruet op for lysstyrken.

3. Farven på Poké Ball. Toppen af kuglen skal være rød. På forfalskninger skrider den mod orange, eller den anden vej mod en lyserød karmin. Højlyset på knappen mister ofte også formen.

4. Logoets farve og kontur. Logoets gule bliver orange, og den blå kontur bliver blød i stedet for at blive ved med at være en ren streg.

5. Blødt tryk. Forfalskninger trykkes ofte i lavere opløsning end det ægte. Logoets kanter ser slørede ud, hvirvlen er smurt ud, og tæt på kan du få øje på et gitter af pixels i stedet for ren farve.

6. Rammens bredde. Nogle forfalskninger har en bredere eller ujævn ramme. Vær dog forsigtig med den her. Ægte kort er også tit ude af centrum, og alene er det et spørgsmål om stand, ikke et tegn på forfalskning. Det tæller kun sammen med farvetegnene ovenfor.

Se nærmere efter: D’et inde i P’et

Et klassisk tjek på engelske kort er bogstavet P i “Pokémon”-logoet. Inde i løkken sidder et lille hul formet som et D. Tag et makrobillede med telefonen, eller brug en lup, og kig på det D og det gule omkring det. D’et i P’et ændrer sig en smule over tid, så sammenlign med et ægte kort fra nogenlunde samme periode. Galleriet nedenfor har et moderne kort, to fra de gamle Base-sæt og et fra Expedition-serien, efterfulgt af to forfalskninger.

En lille test til dig: et af disse kort er ægte, og alle de andre er falske. Kan du gætte hvilket?

Japanske kort: regnbuestrålerne

Den japanske bagside er et helt andet design. Moderne kort har brugt det i mere end to årtier, så næsten ethvert japansk kort, du ejer, er en gyldig reference. Kort fra slutningen af 1990’erne har en ældre bagside, som vi kommer til sidst i dette afsnit. Rammen er dæmpet olivengylden: mat, en anelse khaki, aldrig klart gul. Inden i den er feltet dybt marineblåt med en fin, jævn spætning over hele fladen, og bag Poké Ball ligger en blød regnbuestråling i pastelfarver. Syv energikugler sidder langs kanten — Græs og Lyn øverst, Ild og Psyke i siderne, Vand og Kamp nederst, og en hvid farveløs stjerne nederst i midten. “Pokémon”-logoet er gult med en marineblå kontur og et lille ® ved siden af.

Tegnene på japanske forfalskninger:

1. Rammens farve. Ægte er dæmpet olivengylden. Forfalskninger går mod bleg beige eller orangebrun, og de nemmeste at fange er klart citrongule.

2. Baggrundens blå. Ægte er dyb marineblå med en fin, jævn spætning. Forfalskninger er en klarere kongeblå, og spætningen er enten grov og plettet eller glattet helt væk.

3. Regnbuestrålerne. Ægte stråler er bløde og pastelfarvede og ligger stille bag kuglen. På forfalskninger er de skarpe slikfarver, der springer ud af kortet.

4. Poké Ball og kuglerne. Den ægte kugle har blød skyggelægning og et tydeligt højlys på knappen. Forfalskninger trykker den fladt, og de syv energikugler bliver slørede, indtil ikonerne indeni er svære at læse.

5. Logoets kontur. Den marineblå kontur omkring logoet bliver for kraftig eller en anelse forkert i nuancen.

Se nærmere efter: græskuglen i hjørnet

På moderne japanske kort er det sted, vi bedst kan lide at tjekke, det øverste venstre hjørne: græsenergikuglen, den gyldne ramme ved siden af og den spættede marineblå omkring den. På et ægte kort er området omkring bladet rent og har en helt særlig spætning. Tjek også D’et inde i P’et. På forfalskninger bliver bladet til et tyndt, kradset mærke, spætningen bliver til et groft prikmønster, og både det marineblå og logoets kontur hælder mod lilla.

En lille test til dig: et af disse kort er ægte, og alle de andre er falske. Kan du gætte hvilket?

Den gamle japanske bagside

Japanske kort fra slutningen af 1990’erne ser anderledes ud: “Pocket Monsters Card Game” på et dybt blåt felt med hvide stråler, en tynd rød ramstreg lige inden for kanten og copyrightteksten fra 1996 nederst. De bliver også forfalsket, og de generelle tjek gælder stadig — nuancen af det blå, hvor skarp den lille tekst er, og bredden af den hvide margen uden for den røde streg.

Se nærmere efter: O’et i “MONSTERS”. Vores yndlingstjek på denne bagside. På et ægte kort er O’et en ren ring: hullet i midten er bredt og rundt, og den øverste del af O’et bærer et bestemt mønster, der ligner fine streger. På forfalskningen er bogstavet kraftigere.

En lille test til dig: det ene kort er ægte, og det andet er falsk. Kan du gætte hvilket?

Sådan tjekker du en bagside

• Sammenlign med et kort, du ved er ægte, på samme sprog, helst fra samme sæt eller serie, og i det samme lys. De fleste tegn viser sig først side om side.
• Fotografér begge dele i ét billede. Kameraet forskyder farverne, men det forskyder begge kort på samme måde.
• Brug en lup, hvis farverne ser fine ud, men noget stadig føles forkert. En 10x–30x lup, eller et makrobillede med telefonen, viser trykpunkterne — se nærbillederne ovenfor og guiden til Base Set for mere.
• Beslut dig aldrig ud fra ét annoncefoto. Bed sælgeren om et billede af bagsiden i dagslys, gerne ved siden af et andet kort.

Kort sagt

Tre ting gør det meste af arbejdet på en bagside: rammens farve, kontrasten i hvirvlen eller spætningen, og hvor skarpt trykket er. Én af dem forkert er en advarsel; to er et svar. Og sammenlign altid lige med lige — en engelsk bagside beviser intet om et japansk kort, og omvendt.